onsdag den 1. marts 2017

Aprilsnar

Vi skulle tro, at vi er i april med det vejr vi har, men kalenderen skriver forår og 1. marts. Solen har skinnet, det har blæst med byger hen over os, men vi glæder os over, at solen var her en del af dagen.

Disse to skønne billeder er fra i aftes, inden solen gik ned.
 og her fra i formiddag
 græsserne pynter endnu i solen, det gør Hamamelis også
nu kan det ikke vare længe, før jeg skal klippe græsserne ned

 Vindspillet var faldet ned på grund af blæsten
vindtrappen snurrede rundt
Rosen Summersong, som stod her i ukrudt til knæene blev gravet op i går, nu er der plads til en mere hårdfør rose, siger Bellis.
nu skal Summersong have bedre vilkår
 her i dråbebedet lige ved siden af Hot Chocolate, jeg tror, det bliver godt.

Husker I, at Mme Alfred Carriére væltede/knækkede i efteråret på grund af den store krone. Jeg er da lidt bekymret for, om den kommer igen, og om den kan nå og dække pælen i år.


Det var den ellers god til, men vinden var for hård.
 Tilbage på pælen er der Louise Odier som langt om længe er nået til tops, noget senere end Mme Alfred
 Duchess de Montebello
klatrer også op af pælen men den blomstrer kun en gang og når ikke helt op
 se lige hvor mange helleborusspirer, der er på vej her.
Nymånen titter ind til mig sammen med en stjerne
og Bellis og jeg ønsker jer en dejlig aften.







26 kommentarer:

  1. Det var da morsomt at vi begge har omtalt været i dag som aprilvær, ikke minst siden vi bor i hvert vårt land! Bildene dine ser flotte ut, og jeg tenker roseblomstringen blir fantastisk hos deg denne sommeren også! Det er deilig å endelig kunne si det er vår! Ha en fin kveld. Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Kristin
      Ja det var det, men vejret har åbenbart været ens både hos os begge. Tak skal du have, ja jeg håber på en fantastisk rosenblomstring i år.
      Ja endelig vår, det kan vi lide.
      Tak i lige måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja, jeg tænkte netop det samme da en sludbyge jegede mig og kameraer ind, og sikken nogen vindstød!
    Morsomt forsøg med kombinationen af Hot C og Summer S! Spændende om Austins kan begå sig ved siden af Carruths....?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var en hård første forårsdag, men en trøst var det, at solen skinnede ind i mellem.
      Farverne er gode nok sammen, så må vi se om de kan lide hinanden og enes :)
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Kære Lisbeth
    Også jeg har nydt synet af nymånen og Aftenstjernen Hesperus, som jo slet ikke er en stjerne, men planeten Venus, der står så lysende klar i vintermånederne - sjovt, at vi begge har kigget på himmelfænomenet :) Summer song og Hot Chocolate er da et perfekt match - det bliver flot med de varme farver sammen. Hvor er du bare heldig, at Bellis har så gode holdninger til rosenindkøb - gad vide, hvem der inspirerer hende ;) Jeg husker tydeligt indlægget om den knækkede Mme Alfred Carriere - det var noget af en bet, men jeg er sikker på, at hun nok skal finde fordums fylde og kraft - måske ikke lige med det samme, men så i næste sæson igen. Sidder og bliver helt forelsket i Duchess de Montebello - der er nu noget særligt over de engangsblomstrendes overdådighed, og det er bare med at nyde intenst, mens de blomstrer. Så dejligt med de mange nye Helleborusspirer :)
    Også rigtig god aften til dig og Bellis :)
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Det var da pudsigt, at vi begge har kigget på himmelfænomenet, men her kigger de lige ind til mig, det gør de måske også hos dig. Jeg tror også de to roser vil passe perfekt sammen, jeg har altid haft svært ved Summersong, fordi jeg ikke syntes, at jeg havde nogen, de kunne stå sammen med, det har jeg nu. Jeg er spændt på, om dråbebedet går op i en højere enhed med farverne, ellers må jeg til at flytte rundt med dem. Ja det var noget værre noget med madammen, men jeg troede, hun ville være i gang nu. På den anden stamme er der lidt knopper, men ikke på den jeg viser. Det er rigtigt, at de engangsblomstrende har en særlig overdådighed, godt Jas har mange af dem :) Bellis ved helt hvor der er plads til nye roser, det har hun helt styr på :) Ja det er fint med Helleborusspirerne, der er mange alle vegne.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Jeg har siden starten af januar taget 5 minutter på terrassen med Venus på klare aftener - 5 minutter med tanker om stort og småt :) På den måde får man også fornemmelsen af, at kloden faktisk drejer. Lige nu er Venus forsvundet og nymånen står alene, men den er der igen i morgen tidlig - om vejrguderne tillader det :) (Bliver også kaldt Morgenstjernen)
      Knus

      Slet
    3. Nå på den måde. Det er nok en god idé :) Så kan jeg bedre forstå, at jeg ikke kan se Venus mere. Jeg plejer også at se den om morgenen.
      Knus

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Vi så også planeten Venus og Anders hentede naboerne med ud på vejen, så de også fik den at se. Du har lige givet mig en god idé med hensyn til grønne vægge og nu er jeg gået i tænkeboks! Sikke mange helleborus spirer, det bliver da en hel fest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Det ser flot ud med Venus og nymånen, jeg kan godt forstå, at Anders ville dele det syn med naboerne.
      Hm en idé til grønne vægge, det lyder da godt, det er jeg glad for, selvom jeg ikke helt forstår, hvor du har fået idéen :) Ja det bliver en fest med alle de helleborus spirer.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Vejret her har vidst været meget som hos jer. Græsserne er stadig kønne og må nydes inden de klippes og starter forfra.
    Summersong vil helt sikkert passe fint ind sammen med Hot Chocolate. Spændende hvad du og Bellis så besluttet skal stå på den ledige plads. Håber sørme at Mme Alfred Carriere kommer igen og hvis den så ikke dækker pælen helt i år går det jo nok alligevel.
    Ny månen lagde jeg også mærke til da jeg slog rumpetten i sofaen. Stjernen lagde jeg ikke mærke til men jeg har heller ikke frit udsyn for vores store birketræ.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja vi har tit samme slags vejr. Ja i solen er græsserne kønne, men ellers er der ikke meget stads ved dem mere.
      Jeg tror også, at de to roser er en fin kombi. Jeg må nok have lidt tålmodighed med madammen, indtil hun er klar til at dække pælen igen. Bellis og jeg er ikke helt klar over, hvad der skal stå på den ledige plads, vi skal lige tænke lidt :)
      Ja det er flot med nymånen, nu kan jeg heller ikke se Venus længere.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth.

      Slet
  6. Hej Lisbeth, Bellis er vel nok en klog lille havehund :o) det er godt at hun kan hjælpe dig med havearbejdet.
    Jeg tror det bliver meget smukt med Summersong og Hot Chokolate. Sjovt nok så foreslog Anton mig den kombination da jeg talte med ham den i søndags. Jeg er jo vild med summersong, men har svært ved at få farven til at passe ind ved mig.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja men vores hunde er jo kloge, hun er en flittig hjælper og følger mig trofast næsten uafbrudt, hvis ikke hun skal provokeret Schippo :)
      Ja jeg tror også, at det er en god kombi, sjovt at Anton foreslog dig det i søndags. Har du Summersong eller har Jas den?
      Knus

      Slet
  7. Ja, det kunne minne om aprilvær her også i dag. Men jeg er glad for at tiden ikke går så hurtig ;)

    Flotte bilder, og derser veldig vårlig ut hos deg!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja sådan har det åbenbart været i hele Skandinavien, men du har ret, lad os lige nyde marts først :)
      Tak skal du have.
      Klem

      Slet
  8. Jeres græskanter ser så skarpe og nylavede ud, det gør vores absolut ikke. Helleborusfrøplanter har vi derimod også i hobevis. Det bliver vist nødvendigt at fjerne de fleste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var et heldigt billede, jeg tog der. Jeg tror ikke Bent er nået meget længere med græskanterne, det er et større arbejde, men godt ser det ud. Ja du fjerner jeres frøplanter, det betyder nok, at I har for mange, det har jeg ikke endnu, det er også spændende at se, hvordan blomsterne kommer til at se ud.

      Slet
  9. God morgen Lisbeth:-)
    Jeg har da rodet rundt i dagene, da jeg ønskede jer god tur i går. Det er jo kun torsdag i dag;-)))
    Her kom der den ene hæftige byge efter den anden, men solen tittede da ganske kort frem. Herlig overskrift, og Bellisbilledet er ikke til at stå for.
    Ha en god dag
    Krammer

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Anette :)
      Jeg tænkte også, at du var lidt tidligt på den, men jeg vidste jo ikke, om du havde travlt de næste dage.
      Ja sådan var det også her, og det fortsætter nok i dag, der er kun 1 graders varme, til gengæld blæser det ikke så meget. Ja her var aprilsnar godt :) Bellis slæber rundt med det tæppe fra kurven til stuen og tilbage igen, den ser så sød ud, når den gør det, men lidt irriterende er det :)
      Tak i lige måde
      Krammer

      Slet
  10. Tak for en dejlig tur rundt i din forårshave :) For ja - juhu - det er forår :))))

    SvarSlet
  11. Det bliver så godt at komme igang igen med havearbejdet og så alt det triste klippet væk. I eftermiddags var der helt forår i luften her. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Ja vi er jo næsten i gang, her var det også forårsagtigt, bortset fra den haglbyge, der kom :)
      Kh Lisbeth

      Slet