fredag den 28. august 2015

Tanker om kommentarer


Jeg er rigtig glad for de kommentarer, jeg får på min blog, jeg er udmærket klar over, at ikke alle har tid til at lægge en kommentar, men jeg kan heldigvis også se, at rigtig mange kigger forbi. Det er mest de samme, som kommenterer hos mig, det er hyggeligt, på den måde lærer vi hinanden at kende, jeg synes, jeg har fået nogle dejlige havevenner gennem dem.
Jeg svarer på stort set alle kommentarer, det kræver tid. Det kræver også tid at lave daglige indlæg, men jeg kan jo lide det, ellers kunne jeg bare lade være. Alle mine mange billeder er der nok også nogen som gerne vil se, derfor bruger jeg tid på at tage dem og redigere de dårlige væk.

Jeg er en af dem, som også deler mine indlæg på facebook, også her er der mulighed for at kommentere, det er der også en del, der gør. Jo jeg er en tilfreds haveblogger.
Solhattene er et stort hit hos mig, måske skal jeg have flere, hvis jeg render ind i gode tilbud.
 Secret Affair
 Pow Wow
 Desværre er der andre end mig, der kan lide dem, her får sneglene ikke skylden, de spiser ikke blomsterne, men det gør små grønne larver har jeg set hos Marit.
 Spejlbassinet er trods flytning igen væk i urskoven, der må gøres noget ved de græsser, en deling skal nok finde sted senere på året.
 Valnøddetræet har sat en del frugter i år.
voksurt blomstrer fint rundt om i bedene.
 Aster Marina Wolkonsky giver fin kontrast til alt det grønne
 broget mjødurt
 Clematis Texensis Radiance er endelig i gang med blomstringen, rønnebær i baggrunden
 der er stadig fine dagliljer, men mange er stoppet med blomstringen
 Himmelsk Bambus/Nandina står fint sammen med Hydrangea Vanilla Fraise
Årets sidste lilje er sprunget ud inde i skoven

Det gav anledning til at vise et par billeder fra skoven. Bemærk vandpytten på stien, billedet er taget i aftes efter 45 mm, de sætter deres spor rundt omkring. Det varer nok lidt, inden der skal vandes igen.
I skoven står også to rhodoer, som er livet gevaldigt op efter en flytning frem i lyset.
 R. Cowslip har knopper for første gang, og bemærk de fine skinnende runde blade
R. Lilly Dance sprang blomstring over i år, næste år tager den revanche, se bare de fine knopper. Desværre har billetklipperne været på spil.
 Bent rosen
 Grace
 Lady Emma Hamilton
 Peace
 to forskellige blomster, så smuk med regndråber
 Valencia
 Westerland
og Zonta
 Goethe blev plukket ind i aftes, dejlig duft herinde i huset
Mary Rose
Mme Louis Levique min yndlingsmosrose, der er flere knopper på vej
Til slut Jacqueline du Pré efter regnen
Det var alt for i dag, tak fordi du fulgte med - eller måske læste du kun teksten. Men pyt, du kiggede i hvert fald indenfor.
Rigtig god weekend

72 kommentarer:

  1. Også god weekend til dig. Er bare en lille bitte smule misundelig på alt dit regn. Her er vi vel ved at være på godt 20 mm i denne omgang men det er stadig tørt bare et par cm nede. Er lige blevet jaget ind af en voldsom byge men nu skinner solen igen...underligt vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja jeg kan godt forstå, at du er misundelig på alt den regn, jeg har fået. Det plejer at være omvendt, men ikke denne gang. Vi har ikke fået byger i dag, kun en lille en, da vi sad ude og spiste frokost, typisk ikke :)

      Slet
  2. Håber ikke nogen undervurderer dit arbejde? Det må kræve utroligt meget tid både at holde haven, men så sandelig også at dele den med alle os andre småmisundelige haveinterreserede... Billeder og tekst kommer jo ikke af sig selv, og du er utroligt vedholdende og stabil, og det tror jeg vi er mange der værdsætter ☺ god weekend til jer på øen ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Nej jeg tror heller ikke, der er nogen, der undervurderer mit arbejde. Det er rigtig at begge dele kræver meget tid, men jeg har heldigvis selv valgt :) Tak for dine søde ord Pia, de varmer. Også god weekend til dig.

      Slet
  3. Tak for endnu et fint indlæg. Det var da godt nok en ordentlig sjat vand I har fået, her blev det kun til 7 mm det sidste døgn, men fik så godt 30 et par dage der før, så vi vil gerne have sol og sommer igen. I dag blæser det igen. God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Selv tak. Ja vi fik da noget vand, vi plejer ellers at blive snydt. Godt I har fået for nylig, det er der andre som ikke har.
      Her blæser det også.
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Kære Lisbeth, tak for alle dine dejlige lærerige indlæg, dem holder jeg meget af. Jeg beundrer dit store arbejde hver dag med bloggen og din altid dejlige kommentarer rundt omkring. Jeg ved det tager tid fra mig selv og jeg når desværre ikke rundt så tit som jeg gerne ville. Men vi bloggere har jo hinanden og det sætter jeg også stor pris på, både som bloggere og medbloggere, det er så hyggeligt at se og leve med i forskellige haver, derigennem gives meget inspiration :-). Jeg føler at der er plads til alle, uanset havens størrelse eller skønhed, for hvad betyder det, nej det er haveglæden som vi er fælles om der betyder noget og endnu en tak for din givende haveglæde :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit
      Selv tak, jeg er glad for at høre, at du kan lide mine indlæg. Det kniber vist ind i mellem med kommentarer hos dig, kun når jeg falder over dit indlæg på fb, får jeg kommenteret. Nej det er ikke nemt at nå rundt til alle, men det ved vi jo godt, og vi ved også, at folk kigger med, jeg vil heller ikke undvære medbloggerne her, det er god inspiration at kigge med hos andre og vi lærer mange at kende. Og den fælles interesse er netop det gode ved det.
      Selv tak og tak for dine søde ord, det blev jeg glad for.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Ja, det var litt av et kunststykke det Karsten skrev, og reaksjonene måtte jo bare komme ;)
    Du har også fått godt med regn ser jeg. Vi har fått tilsammen 105 mm på fire dager...Så nå må solen gjerne skinne igjen!
    Rosene dine ser fine ut likevel til tross for mye regn. Vi får glede oss over at i slipper å vanne på en stund ;)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det må vi sige, og hyggeligt at læse kommentarerne bagefter :)
      Ja jeg var en af de heldige, der fik godt med regn. Her skinner solen, men det blæser som altid.
      Ja roserne klarede det fint, og både du og jeg slipper for at vande, det er dejligt :)
      Klem

      Slet
  6. Jeg bliver så glad for kommentarer, jeg svarer på dem, og jeg føler at jeg kender mange af jer der jævnligt giver jeg tid til at lægge en kommentar. Men jeg skriver jo blog fordi jeg synes det er sjovt, og ikke for at få kommentarer, så de bliver ligesom en bonus hver gang de kommer :-)

    Jeg kan så godt lide at besøge din blog fordi den er så fuld af haveglæde, og jeg lægger ofte, men ikke altid, en kommentar, og jeg sætter stor pris på dine besøg ovre hos mig!

    God weekend, Lisbeth!

    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det er da hyggeligt med kommentarer, jeg har set, at du svarer på dem. Det er nemlig rigtigt, at vi føler, vi kommer til at kende dem, vi skriver sammen med.
      Det lyder godt Nana, jeg kigger som oftest ind til dig, det er jo hyggeligt at holde kontakten på den måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Man tænker absolut så godt blandt de grønne vækster. Idag har jeg dog ikke haft mulighed for at være derude, men tænkt det har jeg. Karstens nedslag gjorde indtryk.
    Kommentarer er helt klart dejlige at få og med til at holde bloggen igang. Ingen tvivl om det. Som nævnt andet sted, får jeg ikke svaret hver og en, med mindre der kommer et direkte spørgsmål. Men alle kommentarer er velkomne og læst med glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det gør man nemlig. Ja Karsten nedslag har gjort indtryk på mange, ingen tvivl om det.
      Det er bestemt ikke nemt at få tid til det hele, folk ved hvem der svarer på kommentarer, så kigger de tilbage, og selvfølgelig svarer vi alle på spørgsmål, hvis der kommer nogen, det gør du da også. Jeg kiggede tilbage tidligere for at nyde en sjov bemærkning fra dig, men nu ved jeg at du ikke altid når det.
      Knus

      Slet
  8. Det er rigtigt, at man tænker godt, mens hænderne arbejder. Jeg vil tilslutte mig Pias kommentar om, hvor meget arbejde du lægger i din blog og andre haverelaterede ting. Det er meget imponerende. I dag var det valnødderne, jeg fæstnede mig ved. Vores træ er fra sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det gør man nemlig.
      Tak for rosende ord, det er jeg glad for.
      Jeg er lidt stolt af valnødderne, træet er hentet på et dige oppe i byen, selvsået sandsynligvis, det har klaret sig godt.

      Slet
  9. Hej Lisbeth! Jag njuter av att läsa trädgårdsbloggar, dels får jag tips om en hel del växter, som jag inte visste fanns, dels får jag lära mig en hel del. Det är extra skoj om någon tar sig tid att skriva en kommentar. Jag återkommer till bloggar som jag finner intressanta.Och nu har jag hittat en favorit igen, Secret Affair, vilken skönhet.
    Ha en fin helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maribel
      Det samme gør jeg, det er hyggeligt og lærerigt at kigge ind på andre blogge. Ja og det er rigtig rart, når nogen kommenterer, hvis så også finder en favorit, så kan det ikke være bedre. Jeg synes også, at Secret Affair er fin.
      Tak i lige måde.

      Slet
  10. Nu er det jo også sådan at du viser billeder af både det fine og det knapt så vellykkede - så det er en ' realistisk ' have, iøvrigt med en præsentation af dine mange planter, så man blir inspireret til selv at installere nogle af dem i bedene...... Og så helt uden høneballevasekollektioner og høneballepottejord, hehe! Hilsner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      Ja det er ikke kun det fine, jeg viser, selvom det er det jeg helst vil vise. Tak for dine søde ord, dejligt hvis nogen bliver inspireret til at plante noget af det jeg viser. Og du har ret, der er ingen høneballevasekollektioner eller andet pynteligt :) udover blomsterne, som pynter i sig selv.

      Slet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth
    Jeg måtte da også lige ind hos Karsten og kigge (hvilket jeg plejer at gøre når der er nyt fra ham) hvad det drejede sig om. Uha jeg går heldigvis fri for anklagerne for jeg er ikke læser hos CD men jeg er nok lidt skyldig hos mange andre hvor jeg læser med men ikke kommenterer. Håber jeg er tilgivet for ingen tvivl om at I bloggere bruger rigtig meget af jeres tid på at dele ud af jeres viden og glæde ved alt det grønne.
    Der hersker vidst ingen tvivl om at din blog er udsat for en kommentar fra mig næsten dagligt. Bare du ikke blir træt af mig :-) nu har jeg jo også mødt både dig, Bent og dyrene (med undtagelse af lille Bellis) det gør jo nok en forskel.
    Kan godt forstå at du vil have flere solhatte og når de så ovenikøbet trives så er det da bare med at gå til den hvis tilbuddet kommer. Mine trives også meget godt.
    Det er da nærmest sejle op af åen inde i skoven. Mon ikke haven kan klare sig lidt nu. Vi fik 1/2 mm mere i aftes og 1/2 mm idag så ingen svuppen under skoene her.
    Roserne er nu smukke med dråber på og jo jeg både slugte både tekst og billeder også idag :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg har set din kommentar derinde. Jeg læser heller ikke med hos CD, men jeg blev gjort opmærksom på det indlæg, så jeg havde set det. Jeg tror bestemt, at du er tilgivet for ikke at lægge kommentarer, hos mig er du i hvert fald flittig og den flittigste. Det er dejligt.
      Ja det er godt med solhatte på denne tid af året, de er så fine, nu må jeg se, om jeg finder nogen.
      Jeg tror bestemt haven kan klare sig lidt, vandet er sunket igen, vi er da vist nogen af dem, der har fået mest regn, hverken fynboer eller midtjyder har fået så meget, måske andre østjyder.
      Ja roserne er smukke med regndråber. Ja det er jeg ikke i tvivl om :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth,
    Ja det er jo en hjertesag at være haveejer. Alle gør det på deres måde. Jeg holder meget af din måde at lave have på. Kommentarer bliver det ikke altid men jeg læser med hos en del.
    Jeg interesserer mig for planter og haveoplevelser, så jeg vælger også mellem blogindlæg der fanger øjet.
    At CD har sin forretning, forlag og have på hans måde. Jeg har et indbygget filter. Jeg lader være med at læse indlæg hos ham og andre der ikke falder i min smag.
    Elsker at bytte planter og frø plus at gøre det hele selv. Bloggen ligger lidt stille, da der er skole og familiefester på programmet.
    Der er dog altid plads til et kig over på Samsø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er det bestemt, vi må gøre det på hver vores måde. Men godt at følge med i, hvordan andre gør og finde nye planter, som man gerne vil eje. Jeg ved, du har nok at se til, så det er helt ok, at du ikke kommenterer, men jeg kan godt lide, at du følger med, når du har tid.
      Jeg læser heller ikke med uhæmmet hos andre, der skal jo være noget, der interesserer, men hvis andre kommenterer hos mig, giver jeg tilbage, så vidt muligt :)
      God fornøjelse med familiefesterne og tak for du har plads til et kig til Samsø.

      Slet
  14. Hej Lisbeth
    Der reflekteres meget over bloggeriet pt, og som du skriver tager det tid, og jeg er godt klar over at du bruger rigtig meget tid på alle de fantastiske indlæg og billeder du lægger på, og ikke mindst at få svaret på kommentarer.
    jeg er SUPER glad for at du skriver du kan lide bloggeriet (det giver din blog nu også indtryk af) og vil fortsætte, for du er for mig en af grundstenene i haveblogverdenen, og er virkelig inspirerende og utrolig vidende, du har givet mig rigtig meget inspiration og er altid parat til at øse af din viden hvilket jeg har nydt godt af MANGE MANGE gange. Jeg har ikke altid selv så meget tid som jeg gerne ville til at være på og i perioder har det da også ligget helt stille for mit vedkommende, men det er altid en glæde og en inspirationskilde for mig at besøge din blog - tak for det og fordi du fortsætter :0)
    God aften.
    Mange hilser
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja der er gang i det med bloggeriet i dag, det skal jeg love for, Det tager tid både at lave indlæggene og svare på kommentarer.
      Men i dag har jeg fået mange søde kommentarer, det er jeg glad for. Jeg hjælper gerne, hvor jeg kan, selvom heller ikke jeg er alvidende, men dele min have og billeder med jer, vil jeg gerne.
      Det er helt ok ikke at kommentere, der er jo meget andet at lave end at læse haveblogs, arbejdet skal også passes.
      Men tak for dine søde ord, de gjorde mig glad.
      Jeg fortsætter selvfølgelig - jeg er afhængig :)
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  15. Kære Lisbeth
    Ingen tvivl om at det tager tid at udgive et blogindlæg med mange billeder stort set hver eneste dag året rundt og så ovenikøbet svare på hver eneste kommentar - det er SÅ imponerende og bliver i den grad værdsat og nydt. Vi er mange, der er dig tak skyldig for gode råd og inspiration og i det hele taget et drys daglig solskin selv på mørke vinterdage. I den sammenhæng er det jo ekstra dejligt at vide, at du nyder at blogge - det lyser nu nærmest også ud af hvert eneste indlæg :) Hos dig er det haveglæde af højeste potens, du har fingrene i jorden, kender planternes forskellige nykker og øser glad og gerne af dine erfaringer - noget jeg i den grad har lært af og taget til mig, og som flere gange har betydet, at jeg har undgået dumheder. I det hele taget er jeg bare så glad for, at jeg har lært dig at kende :)
    Og nu til solhattene, som er så fine hos dig - kan godt forstå, du gerne vil have flere, og mon ikke det ønske går i opfyldelse ;) Igen i dag tager R Goethe prisen hjem som den smukkeste af de viste roser, og det siger jo ikke så lidt. Mme Louis Leveque står også stadig højt på listen - mon Jas har den?
    Meninger brydes rundt om på bloggene, og det er sundt! Jeg satte også pris på Carstens nedslag.
    Fortsat god - lidt sen - aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære LInda
      Ja det tager lang tid, men jeg kan jo lide det, og glæder mig over alle de venner, jeg har fået i forbindelse med min blog.
      Alle de søde kommentarer, jeg har fået i dag, gør mig helt rundtosset, men tak også for det, du skriver. Jeg er også glad for, at have lært dig at kende, det ved du.
      Ja gad vide om Jas har Levique, det må vi undersøge.
      Det er virkelig spændende at læse kommentarerne til Karsten nedslag.
      I lige måde - nu er det snart sengetid.
      Knus Lisbeth

      Slet
  16. Kære Lisbeth.
    jeg har ikke været inde at læse det nedslag som du skriver om, så jeg ved ikke helt hvad det drejer sig om. Men jeg kan læse mig ud af de andre kommentar at det drejer sig at have en blog og det som det medfører at arbejde.
    Jeg beundrer det store arbejde du ligger i din blog og jeg er ofte inde at læse hvad du skriver og nyder dine billeder utrolig meget. Jeg synes at det er helt utrolig at du fortsat har så mange flotte blomster i haven som fortsat blomstrer så frodigt og underskøn. Og for mig vidner det om at der bliver lagt meget energi i din have og at du sikkert er derude hverdag, hvor du nusser om hver en plante der gror i din have.
    Det er ikke altid jeg ligger en kommentar men jeg er inde hver gang der er kommet et nyt indlæg på mine liste over dem jeg følger. Så tak for fordi du bidrager så meget i mit have liv.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Det er helt i orden, du ikke har læst det nedslag, men du har læst her hos mig, og du ved at det medfører meget arbejde at have en blog, jeg har heldigvis selv valgt det, og deler gerne mine havebilleder med jer. Jeg er glad for, at I kan lide, hvad I ser.
      Det er helt ok ikke at lægge kommentarer, der er jo også andet at lave end at læse haveblogs, ikke mindst i haven :)
      Tak for din søde kommentar, den blev jeg glad for.
      Kh Lisbeth

      Slet
  17. Søde Lisbeth, endnu et rigtigt dejligt indlæg fra dig og skønne billeder som altid. Jeg forsøger at lægge kommentarer hver dag, men når det ikke altid, men du ved at jeg er der... Din blog er et fast indslag hos mig og du inspirerer mig skam også. Du har ret i at man lærer hinanden at kende når man kommenterer og svarer tilbage, så selvom vi aldrig havde mødt hinanden IRL så ville vi alligevel have lært hinanden lidt at kende. Jeg har lagt et kontroversielt svar på Karstens nedslag - jeg står jo ved at jeg finder glæde og inspiration flere andre steder også !! Og det er vel egentlig også det, bloggeriet drejer sig om.
    Nu til noget andet... kommer du til sensommermarked her i byen sidst i september? Vi kan lige mailes ved på et tidspunkt.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak skal du have, jeg ved du læser med næsten hver dag, selvfølgelig er der ikke altid tid til en kommentar, der er andet, der skal passes, både arbejde og egen have. Ja vi lærte jo hinanden og kende på bloggen, heldigvis mødes vi af og til, det er godt. Jeg kommer til sensommermarked ja, det er i hvert fald planen.
      Ja du har ret, vi samler inspiration på andres blogge, sådan skal det være.
      Knus Lisbeth

      Slet
  18. Hej Lisbeth!
    Nyder også dine, næsten, daglige indlæg, og at kommentere, at blive svarret, og at få en kommentar:-) Ved jo også at det bloggeri er et stort "arbejde", så godt det er lysten og passionen der driver. yderligere er jeg glad for at have set din have, og mødt dig, det gør ligesom din have og det du går og gør meget mere levende, og giver en en forståelse af hvad du snakker om, også er det som at kende hinanden lidt mere;-)
    Kærlige hilsner kram og rigtig god dag fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det ved jeg, at du gør, og det glæder mig, at du følger med. Endnu mere glæder det mig, at du tog turen herover og fik set haven irl, ja det fik os bestemt også tættere på hinanden. Det er godt at være med i blogverdenen, man lærer meget og får de fleste steder svar på sine spørgsmål.
      Også god dag til dig
      Kram Lisbeth

      Slet
  19. Jeg synes det er kjekt å dele mine tanker og planer, mine utfordringer og framganger, samt mine bilder av blomster og annet i hagen. Noen ganger får jeg kommentarer, og det synes jeg er veldig kjekt, selv om jeg ikke alltid kommenterer tilbake. Om noen har spørsmål svarer jeg alltid. Noen faste følgere har det blitt, og jeg synes det er fantastisk at noen liker å følge med på det som skjer hos meg, til tross for at hagen min slett ikke er et praktprosjekt! Jeg liker å følge bloggen din, og noen ganger kommenterer jeg, andre ganger ikke. Sånn er det...

    Jeg har ikke så mange roser i hagen, jeg måtte klippe de fleste ned tidlig i sommer for å (forhåpentligvis) bli kvitt sykdom. Jeg lurer på om min gule rose kan være en peace? Kanskje du vil se på mitt innlegg fra tidligere i måneden og gi din mening om det kan være rett? Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne- Kristin
      Ja det er nemlig kjekt at dele sine tanker og planer. Jeg har vist ikke altid været flink til at kigge ind hos dig, det må jeg have lavet om på. Det er jo det gode ved haveblogge at vi hygger os med at kigge ind og følge med.
      Nu går jeg på besøg hos dig, så håber jeg, at jeg kan finde indlægget med din gule rose.
      Klem

      Slet
  20. Hej Lisbeth

    En lidt sen kommentar herfra - har være travl beskæftiget med selv at svare på kommentarer og mails:)
    Og tak for at du linkede - det har givet 157 hits bare fra Høneballehaven - imponerende!

    Flotte roser med dråber du viser - Jacqueline favorit igen:)

    En dejlig lørdag herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja der har været meget at besvare her i disse dage, men det har vi selv været ude om :)
      Hold da op 157 hits, det var imponerende ja.
      Ja roser med dråber er fine, og Jacqueline ikke mindst.
      Tak i lige måde

      Slet
  21. Hej Lisbeth. Et meget positivt indlæg og hvor er jeg glad for, at du er så aktiv på bloggen. Det er både hyggeligt og inspirerende at kigge ind til dig hver dag. Dine billeder er også virkelig gode. Forhåbentlig fortsætter det sådan længe endnu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, dejligt at du kan lide mine indlæg og følger med, for det ved jeg jo, du gør, ja du læser også tilbage, dejligt vi kan dele haveglæderne.
      Ja jeg tænker at fortsætte længe endnu.

      Slet
  22. Må jeg slutte mig til koret af glade bloggere og bloglæsere? :-) Jeg nyder dine indlæg, og jeg nyder også mange af jer andres, hver gang I skriver noget. Jeg ved, at mange af jer også læser med hos mig, og det er så hyggeligt. Som Lisbeth skriver, er det som om, man kender hinanden lidt gennem indlæggene, og bloggene har jo også ført til, at mange af os har mødt hinanden i det virkelige liv.Jeg er så glad for at være en del af denne varme, hyggelige og glade blogverden.

    At ting tager tid - jamen, sådan er det jo. Det er næsten, som når folk siger, at man bliver så bundet af at have en hund. Jamen, så må man spørge sig selv, hvad det er man så gerne vil have 'frihed' til? Freedom's just another word for nothing left to lose, som Joplin sang.

    Hvad angår Karstens nedslag, må han da have sin mening. Jeg er ok med Dalby, og jeg er ok med, at man ikke skriver indlæg hver dag. Dalby er nok et af de flittigste mennesker, jeg nogensinde har hørt om, og han fortjener sin succes, som han bestemt ikke er kommet sovende til. Kan man ikke lide hans blog eller hans holdninger, står det jo en frit for at lade være med at læse den, ikke?

    Kærlig hilsen fra Karen, der også tænker så godt, når hun luger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja selvfølgelig Karen :)
      Det er kun dejligt med en ekstra kommentar. Det er nemlig hyggeligt at vide, at mange læser med - også selvom der ikke bliver kommenteret, og det er skønt at være en del af den verden.
      Ja ting tager tid, og vi må selv prioritere, jeg prioriterer h+h have og hunde, og har ikke et eneste øjeblik fortrudt mine nu tre hunde, de giver en så meget. Jeg har friheden til at gå sammen med dem i haven, det er nok for mig. Ja og jeg prioriterer selvfølgelig også bloggen :)
      Jeg må sige, at jeg sjældent læser med hos CD, det kan jeg nemlig godt undvære. Men sådan er vi forskellige, nogen kan lide moderen og nogen datteren, nogen dem begge og så er alle nok glade, håber vi :)
      Kærlig hilsen Lisbeth
      ja det er nemlig det gode ved det arbejde :)

      Slet
  23. Nej, nu må jeg til tasterne, Lisbeth!!
    Da jeg ikke kan kommentere hos Karsten, gør jeg det hos dig, da jeg ved han læser med her.
    Hans indlæg er da lige i øjet for os, der er blevet 'irettesat' af CD og fået slettet kritiske indlæg på hans blog og modtaget mails med en skideballe fra ham over min måde at kommentere på.
    Jeg kender jo CD fra dreng af i Holstebro, jeg har hjulpet ham med planter til haven og han har taget fotos i timevis her i haven af ukendte træer og buske. Jeg læser ikke mere hans blog eller bøger.
    Hans fotos er ikke til ug, og der er aldrig mennesker/liv i dem. Og nu skal det være buketter!! Kreativ er han ikke, men god til at tjene penge. Stakkels ensomme mand: krone en, krone to, krone tre. Kan du huske sangen?
    Dejligt at have rigtige venner, ikke kun fans;o)
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja men det var jo dejligt, at du vågnede op :) Vi to er helt enige, det ved du. Nu har jeg sat dit indlæg ind på Karsten blog, så må du følge med der sammen med mig.
      Og ja du har ret, dejligt med rigtige venner og ikke kun fans.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  24. Hej Lisbeth, lætse lige igennem i går, men for sent på aftenen til at svare konstruktivt. Det er ikke kommentarerne der skal få en blog til at leve, din er sikkert et godt eksempel herpå, tror du får rigtigt mange kig, men de fleste skriver ikke nogen kommentarer. Og det gør ikke noget, der er liv, glæde og stor inspiration også uden opråb. Jeg læste godt CD´s indlæg, og tænkte har han ikke nævnt noget om det før. Skrev kort til ham at jeg satte stor pris på hans blog som inspiration til planter og at det var vigitgt at han havde hjertet med i sine indlæg. Så måtte der fint være færre, det er jo en stor opgave, hele tiden er være fornyende og skrive hver dag. Jeg kunne ikke overkomme det. Hvis CD havde en af de dage...som vi vel alle har en gang imellem, pyt jeg tager ikke den slag alt for alvorligt. Men problemet er jo det skrevne ord, det står der længe efter. Det man har sagt er væk, når luften er brugt. Sådan da. Jeg forsøger næsten altid, at sove på det hvis jeg sidder og skriver en "vred" mail eller lign. Måske CD med fordel kunne havde gjort det samme.
    Vi har alle brug for lidt ros en gang imellem, derfor er kommentarerne dejlige, men de skal helst med sjæl, ellers så er det mere i retning af FB og instagram. Intet dårligt herom, bare anderledes, en anden filosofi.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Ja det med det konstruktive kender jeg godt, jeg var nok også lidt for træt, da jeg svarede de andre i aftes, så jeg er glad for, at du først skriver nu.
      Ja jeg får rigtig mange kig, men ikke så mange kommentarer, det gør mig ikke noget, for når man svarer på alle kommentarer er det jo meget tidskrævende. Jeg så godt, det du skrev på CD´s blog, det var fint. Jeg kan godt lide det du skriver med at have hjertet med, det er en vigtig ting. Ja du har helt ret i det med skrevne ord, det forsvinder jo aldrig, nogen gange kan det bestemt godt være skidt. Så hellere sove på det.
      Ind i mellem får jeg faktisk også kommentarer med sjæl på fb, dem er jeg også glad for. Det er altid hyggeligt med en kommentar. Tak for din - også den var jeg glad for.
      Lisbeth

      Slet
    2. Hej Lisbeth. Ja sådan kan det gå når man skiller sig lidt ud, men jeg tænker lidt at man skal huske at læse hvad Carsten skrev med en vis portion tolerance. Begge veje. Vi er nok alle lidt ærekære , det er svært andet når følelsen for haven er så stor en del af vores identitet. Jeg vil inderligt opfordre CD's mange støtter til ikke at slå hånden og tasterne af de som har fået et andet uheldigt indtryk. Ingen tvivl herom, enkelte har nok fået en tur, som ingen vel fortjener. Hverken fra CD's taster, mig selv og andre som pludselig uforvarende blev smagsdommere. Lad Universet bestå af mange forskellige planeter, store som små.
      Men debat skal vi kunne have, uden personangreb, ellers lukker vi indenfor kort tid.
      Venligst
      Henrik

      Slet
    3. Vi er helt enige Henrik, jeg har jo egentlig ikke skrevet noget om det på min blog, men henvist til Karstens nedslag, det er åbenbart nok til, at jeg bliver kigget skævt til, ja sådan kan det gå. Jeg klarer det nok og Karsten med, jeg synes, han er meget sober i sine svar.
      Lisbeth

      Slet
  25. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hej Eliane og John

      I er rigtig velkomne til at lægge en kommentar på min blog!
      Jeg står gerne selv på mål for det jeg skriver:)

      Håber meget at høre fra jer!

      Mange havehilsner fra Karsten

      Slet
    3. Ja kære Eliane og John
      Jeres kommentar røg samme vej som Pias.
      Venlig hilsen Lisbeth

      Slet
  26. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  27. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Jeg har fjernet din kommentar fra dette indlæg, den var for negativ til at jeg har lyst til at have den stående her hos mig.
      Vh Lisbeth

      Slet
  28. Hej Lisbeth
    Jeg håber du står stormen igennem på din blog.
    Vi er en del højtravende fagfolk, havearkitekter, gartnere, planteskoler, plantenørder o.l. OG amatør-fotografer, der står bag din og Karstens synspunkter.
    Jeg har snakket med Claus om fagligheden, men blev bedt om ikke at korrigere ham. Han skal nok klare sig, bare på et andet niveu end din og min.
    Jeg er ked af din blog skal ende som skraldespand. Det fortjener den ikke, med dine fotos og jeres skønne levende have.
    Hils Bent, den skønne 'rose'
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja det kan du tro, jeg gør, min popularitet er stigende, hvis jeg skal kigge på hitsne :) Jeg tror alle kommentarer bliver læst, så for en gang skyld er der interesse, det er jo ikke så skidt. Vi må håbe, at folk nyder billederne, inden de læser kommentarer :)
      Dejligt at vide, at I står bag vores synspunkter, ja CD skal nok klare sig, det må han også gerne, han må lave alt det reklame, han vil for min skyld og have en hær af gartnere, men derfor kan han jo godt skrive pænt til og om folk, eller også bare lade være med at svare.
      Ja sådan kan det gå, når man stikker næsen for langt frem, egentlig har jeg jo kun henvist til Karstens nedslag, men det var så også nok :)
      Det skal jeg gøre, du må også hilse
      og tak for din støtte
      Lisbeth

      Slet
  29. Lisbeth, jeg har heller ikke kunne lægge en kommentar på Karstens blog, og har derfor indsat svar på min egen blog.

    Jeg har ikke ord for, hvor ærgerlig og rædselsfuld jeg finder denne shitstorm og forurening af den danske haveblogverden. Øv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette
      Ja jeg har læst det, det er helt ok. Lidt træls at få det hele på min blog, jeg har jo kun henvist til Karstens nedslag, det er der i øvrigt flere, der har.

      Slet
    2. Hej Lisbeth, vil bare sige med de her korte ord, at du har en skøn og dejlig blog og heldigvis er der plads til alle. Det var ikke for at køre hetz mod din blog at jeg valgte at ligge mit indlæg til carsten på din blog, men havde ikke andre muligheder.
      Rigtig god dag på samsø, hvor jeg håber solen skinner på jer alle.

      Knus herfra det midtfynske, Pia

      Slet
    3. Hje Pia
      Det er så i orden. Du er velkommen en anden gang.
      Næh ingen solskin her, men stille vejr, det er også dejligt.
      Lisbeth

      Slet
  30. Kære Lisbeth
    Jeg forstår godt at mange lægger deres kommentar her hos dig i stedet for hos Karsten. Jeg skriver altid som anonym, og det kan jeg ikke hos Karsten. Samtidig har du jo selv linket til ham, og du er også den første der er ude til at rose ham for hans indlæg og du byder tilmed ind i forskellige kommentarer længere nede ... så derfor får du også lige et pip fra mig:

    Jeg er selvfølgelig spændt på om det bliver offentliggjort - jeg var nemlig overrasket over at se det indlæg fra Eliane som er fjernet fra din blog, men som nu er på Karstens. Der var da ikke noget anstødeligt i det. Hvis alle indlæg er velkomne, som du selv siger, så håber jeg også at dette får lov at blive udgivet.

    Rygtet breder sig i blogverdenen, som selv jeg, uden nogen fast tilknytning til bloggerne har opsnuset - jeg siger uden fast, og det er så med Claus' blog som undtagelsen der bekræfter reglen.

    Dér tror jeg du og Karsten vil regne mig til "de bevidstløse CD-fans". Deri tager I nu fejl. Jeg er ikke en fan. Jeg er Claus' ven. Derfor bliver jeg også ked af det på hans vegne når jeg læser din og Karstens blog i disse dage. Zep spurgte ret præcist Karsten hvad hans mening med indlægget egentlig var. Det ville han vende tilbage til. Men jeg sidder med den samme fornemmelse: hvad er i grunden meningen?

    Jeg synes ikke der er noget konstruktivt i det. Jeg synes det mest af alt ligner tiltagende bagvaskelse og så synes jeg der er tale om en overreaktion i første omgang.
    Jeg opfattede CDs indlæg i sidste uge som en eftertanke. Ikke som en fyring af hverken den ene eller anden. Jeg kom til at tænke på talemåden "Når man kaster en sten ind i et kobbel hunde, hyler den der føler sig ramt".
    Alle jer der sidder og er sure på CD må jo føle jer ramt ... er det fordi I inderst inde har erkendt, at I skylder ham en tak til gengæld for alt det han har vakt i jer og hele den danske haveverden?

    Flere har sagt på Claus' blog at de ikke vil gentage noget der allerede er sagt, og flere af de kommentatorer har også hyldet Karstens indlæg.
    Må jeg spørge jer om noget? Forestil jer at I er til en fødselsdagsfest. Rundt om fødselaren, kredser alle gæsterne, glade for at være inviteret med til festen og spændte på hvad menuen består af. Man hilser hjerteligt på dem man allerede kender, og flere er opmærksomme på fødselaren og de går hen og siger "tillykke".
    Nu har du som gæst to valgmuligheder:
    1) du siger tillykke som de andre, fordi det i bund og grund er det du er kommet for
    2) du synes ikke du behøver at sige tillykke. Det er jo allerede sagt, men nu du er der, kan du da godt tage et stykke kage med.
    Hvad vælger du?

    Jeg har det på samme måde med CDs blog: selvom det er sagt i forvejen, så kan jeg godt rose ham. Han har ikke brug for mere ros end alle andre. Han undrer sig bare over at flere tusind læser med, men kun ganske få gider at bakke ham op i realiteten. Han giver os alle rigtig meget, men får egentlig ikke ret meget igen. Det er naturligvis svært for ham at italesætte, men han har taget modet til sig og gjort forsøget. Kun for at blive hængt ud og skældt ud. Jeg synes ikke det er rimeligt. Jeg synes at ALLE der har udtalt sig bag Claus' ryg skal overveje hvordan de selv ville føle hvis nogen hængte dem ud på dem måde på en blog.

    Kære Lisbeth! Jeg blev så skuffet da jeg så det var dig der var en del af dette. Jeg kender dig kun via dine kommentarer på CD's blog, og jeg ved næsten ikke hvad jeg skal tro nu. Mit indtryk af dig var at du var rigtig rar og en type man gerne ville være venner med. Men din skadefro glæde sammen Karsten over at I to er blevet bekræftet i, at man godt kan hakke andre én over nakken mens de kigger væk forarger mig ærlig talt. Jeg giver ikke meget for dine suk over at din blog nu bliver brugt som "skraldespand", for du har selv åbnet låget til den.
    At sidde og læse dine og Karstens kommentarer om hvor fansene bliver af var virkelig dråben. Her har du mig og min holdning er hermed givet til kende.

    Med venlig hilsen, Lisbeth K




    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth K
      Dejligt for Dalby at have sådan nogle gode venner, som forstår at formulere sig og tale pænt, som du gør. Indlægget er udgivet, jeg kan vælge at slette det, men det sker ikke lige med det samme.
      Det er kedeligt, at du er blevet skuffet, men det kan jeg ikke lave om på nu. Men hvordan du kan kende mig via mine kommentarer på CD´s blog, det forstår jeg ikke, jeg kommenterer aldrig hos Dalby. Jeg kommenterede i 2011, da jeg lærte hans blog at kende, men efter et par arrogante svar hørte jeg op med at kommentere og læse hans blog. Jeg blev gjort opmærksom på indlægget af en veninde, derfor så jeg det. Jeg har skrevet det før, men gør det lige igen. Jeg har intet imod at CD har flere gartnere og laver reklamer på sin blog, men jeg har noget imod, at han svarer arrogant på spørgsmål og hænger andre ud. Der er ikke mere at sige i den sag, jeg bruger trods alt kun et rimeligt pænt sprog og ikke som hans såkaldte venner, for deres sprog er godt nok ikke ret pænt.
      Til slut vil jeg slutte af med dette citat af Piet Hein: Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

      Venlig hilsen Lisbeth K.

      Slet
    2. Så-så Lisbeth. Jeg mener nu ikke, at jeg har skrevet grimt i bemeldte sag. Og jeg er jo en af dem, du kalder de "såkaldte venner". Jeg spekulerer også på, om du på et tidspunkt har tænkt dig at slette Lisbeths kommentar? For du skriver "jeg kan vælge at slette det, men det sker ikke lige med det samme."

      Hele denne sag er ganske enkelt rædselsfuld. Af mange årsager. Det hele har fået en destruktiv og ødelæggende karakter. Der er trods alt andre og langt mere alvorlige problemer i Verden. Og livet er kun til låns. Så lad os bruge det på det gode, positive og opbyggende.

      Jeg synes nu også, at Lisbeth K har indtil flere gode pointer.

      Slet
    3. Nej Nette - det skal du have, du skrev ikke grimt, men det var der, godt nok mange andre der gjorde, jeg har aldrig set mage.
      Om jeg vil slette Lisbeths kommentar, ved jeg ikke endnu, men det er jo min blog.

      Jeg er helt enig med dig i, at sagen er ganske rædselsfuld, jeg er normalt også til det gode og positive, bortset fra få kommentarer hos Karsten, mener jeg egentlig heller ikke jeg har gjort noget.
      Jeg er så træt af denne sag, og ønsker ikke flere kommentarer desanliggende. Kan vi da for pokker ikke bare holde igen. Jeg synes, at jeg har lagt flere indlæg op siden, som har været ganske som de plejer. Kunne I så ikke bare stoppe og lade mig være i fred, det ville glæde mig meget. Så kan I have nok så mange gode pointer allesammen. Jeg har endda slettet linket til Karstens nedslag, så synes jeg ikke, at jeg kan gøre mere.

      Slet
  31. Kære Lisbeth

    Da jeg skrev mit indlæg i går, lå linket til Karsten der stadig. Det var via det jeg kom hen på hans side...

    Du skal ikke høre mere fra mig - ville blot lige indvende, at jeg er ret sikker på at du har kommenteret efter 2011 hos Claus. Jeg kan genkende både dit hyggelige profilbillede og det søde navn "Høneballehaven" - jeg mente ganske bestemt at du var blandt dem der kommenterer af og til, for jeg har registreret dig der og tænkt at du virkede rar og fornuftig. Jeg blev meget overrasket over at se det her, måske du også selv ved nærmere eftertanke er overrasket over dig selv?

    Det kan hurtigt gå for hurtigt på nettet, som også CD har opdaget. Når nu du selv oplever et ubehageligt pres, håber jeg ikke at du en anden gang vil hænge nogen ud på den måde. Forhåbentlig kan eventuelle andre også lære af det.

    Faktisk minder denne sag forfærdelig meget om voksenmobning på nettet - både til den ene og anden side. Hvis vi som ansvarlige voksne skal lære vores børn og unge at begå sig forsvarligt, kompetent og høfligt på nettet, er vi nødt til at gå foran. Vi må ikke hænge hinanden ud på nettet. Fordømmelse hører kun til i retssale og aldrig i et offentligt rum.

    Jeg håber du vil vise mig det storsind at lade mine kommentarer stå. Du har ret i at det naturligvis er din blog, men omvendt, så er det næsten en gratis omgang at hænge en person ud på den måde du har gjort sammen med Karsten og så blot slette det igen, inkl. de gode kommentarer der kom. Tror du selv at Claus ligeså hurtigt vil kunne slette indtrykkene i sit sind? Næppe.

    Held og lykke med din blog.
    Med venlig hilsen, Lisbeth K

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg slettede linket til Karstens blog i håb om at få lov til at være i fred for Dalby vennerne. Den helt store synd, jeg har begået er at linke til Karstens nedslag og kommet med et par kommentarer på hans blog, ja men er det grund nok til at anklage mig også, jeg synes det ærligt talt ikke, men det synes du/I så.
      Jeg har stor respekt for jeres hengivenhed for jeres ven, men jeg vil gerne bare have fred her på min egen blog, jeg håber, at du og alle de andre vil forstå det. Hver gang jeg ser en kommentar fra en anonym i min mailboks, tænker jeg: ikke nu igen. Det er ret frustrerende. Jeg har selv rodet mig ind i det, det ved jeg,
      Kommentarer søde så vel som uartige på Dalby bloggen har jeg ikke lagt siden den famøse sag, som Karsten henviser til i sit nedslag, det må være en anden.
      Næh jeg er ikke overrasket over mig selv, min holdning er stadig den samme, den ændrer sig ikke, nu har jeg bare lært at lade være med at sige den højt. Af skade bliver man klog.
      Du har ret i, at den minder om voksenmopning, men hvem mopper hvem, jeg synes da godt nok lige, at vennerne er gode til det. Her hentyder jeg ikke til mine venner.
      Ja det tror jeg faktisk, men nok om det.
      Kommentarerne bliver stående til i aften, så har I alle svælget nok i det. Og må jeg så få lov at være i fred??????
      Hvis der kommer flere bliver de slettet med det samme, for så storsindet er jeg altså ikke !!!!!!
      Tak for det - det får jeg da vist brug for.
      Lisbeth Klastrup

      Slet
  32. Helt ærligt er der ikke snart kogt suppe nok på denne " lille sag" set med mine øjne. Der foregår da lagt værre ting rundt omkring os. Hvis man ikke kan skrive på Kartens blog som anonym ja så kan man da i det mindste gøre sig den umage at sende en mail til ham. Mailadressen er forholdsvis let at finde på hans blog men det er åbentbart nemmere at lade sin frustration gå ud over Lisbeth. Det er så i nogens verden åbentbart helt ok. For mig at se er den eneste forbrydelse hun har gjordt at være enig i Karstens betragtninger. Tænk sig at det kan få nogle helt op i det røde felt af den grund se det forstår jeg ikke rigtig noget af. Nå men så dum er jeg.
    Ha en rigtig god dag derude :-)

    SvarSlet
  33. Og hvem er du så, Lisbeth K, der tillader sig vedblivende at stalke Lisbeth på hendes egen blog under dække af anonymitet? Tør du ikke stå ved din kommentar med navns nævnelse?
    Jeg synes ærlig talt, det er storsindet af Lisbeth overhovedet at gide at svare dig, når hun ikke engang kan sætte et konkret navn på dine insinuationer. Det er jo netop sådan internetmobning foregår - modbydeligheder indhyllet i anonymitet - det ved selv min elever i 8. klasse. Det glæder mig og sikkert også andre, at du ikke vil besøge bloggen igen. Tror ikke, du vil blive savnet!

    SvarSlet
  34. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet